Løvens Hule: Del 1

Alle der går rundt med en lille iværksætter inden i sig kender Løvens Hule. Og for dem, som ikke kender det, så er Løvens Hule et iværksætterprogram på DR1, hvor iværksættere kan præsentere deres idéer og måske få funding (læs: økonomiske støtte) af business angels (læs: investorer), der tror på personen og projektet og vil med på en spændende rejse.

Vi hos GOTABLE vil nu tage dig i hånden, og føre dig gennem vores oplevelse med programmet, som vi deltog i sæson IV af, og hvad det har ført med sig, og er tiltænkt iværksættere, og andre interesserede i GOTABLE og Løvens Hule. God fornøjelse.

Hvad er GOTABLE?

Det går generelt set godt for den danske restaurationsbranche. Nye restauranter popper op hver måned og ifølge Madkulturens Madindex besøger mere end 180.000 gæster dagligt de mere end 5000 danske restauranter. Der er med andre ord masser af spændende muligheder, for dig der er på udkig efter en lækker madoplevelse.

Tendensen er også at flere og flere gæster beslutter sig i sidste øjeblik for, om aftensmaden skal komme fra eget køkken, eller om de skal spise ude – og her opstår spørgsmålet: Men hvor..? Undersøgelser viser, at 60% af gæsterne foretrækker at booke bord hos restauranten på dagen, ligesom det skal være nemt og overskueligt at vælge restaurant. (evt. læs mere om vores undersøgelse af danskeres spisevaner her)

På trods af den flotte fremgang i branchen har langt de fleste restauranter et dagligt problem medledige borde, som de ikke kan få afsat. Og hvis det ikke var nok, så oplever restauranterne, at op til 15% af deres bookinger, enten bliver aflyst, eller at gæsten simpelthen slet ikke møder op – et såkaldt no-show. Det er både frustrerende for restauratøren og, i sidste ende, kritisk for deres eksistens.

Det vil vi hos GOTABLE gøre op med ved at skabe en win-win situation for både gæst og restaurant. Og det er simpelthen så let. Restauranterne ligger let og enkelt deres ledige borde online på GOTABLE, hvor gæsten kan se et udvalg af restauranter, booke et bord med kun et klik og oveni det få en rabat på deres regning. Du finder vores app og alle fordelene lige her.

Gæsterne oplever:

  • En nem måde at booke borde på
  • Et overblik over ledige borde i byen og
  • Gode tilbud på lækre madoplevelser

Restauranterne oplever:

  • Flere gæster og dermed øget indtjening
  • En hjælp mod sene afbud og no-shows og
  • Fuld fleksibilitet og kontrol over hvornår GOTABLE benyttes

Vi skaber langt større fleksibilitet for begge parter, ved at afhjælpe titusindvis af danskeres daglige udfordringer med bordbooking, vi eliminerer tomme borde, mindsker madspild og øger indtjening for restauranterne. What’s not to like!

Overvejelserne

Den 22. august 2018. Det var dagen for ansøgningsfrist på sæson IV af Løvens Hule på DR1, og i ugerne op til, der gjorde vi os selvfølgelig en masse overvejelser. “Hvad er bedst mulige scenarie? Hvad er det værste?”, “Hvor stor en investering skal vi bede om, og til hvilken evaluering?” og “Hvilke løver tror vi på vil passe bedst til GOTABLE?” det var nogle af de tanker vi gik og vendte og diskuterede igen og igen.

Vi kendte heldigvis nogle tidligere deltagere fra Løvens Hule, så dem hev vi selvfølgelig fat i, så vi kunne være forberedt på alt, hvad løverne kunne kaste efter os. Fast forward til optagelserne, hvor løverne selvfølgelig fandt ting vi ikke havde tænkt på, men det hele er en læringsproces.

Men tilbage til vores snak med tidligere deltager, der alle kun havde gode ting at sige om deres oplevelse med Løvens Hule. Vi snakkede blandt andet med Thomas Hahn, som deltog i sæson I med sin virksomhed BidAndBuy (link) han efterfølgende har solgt, positiv på trods af flere jabs fra løve-poterne.

Timingen for optagelserne kunne heller ikke ligge bedre, da GOTABLE samtidig begyndte at kigge sig om efter investorer. Vi var derfor allerede i fuld sving med at udarbejde præsentationsmateriale og forberedes 10 min. pitch (læs: mundtlig præsentation) til investormøder. Så vi var allerede godt forberedte og klar til at gå i krig med vores ansøgning til Løvens Hule.

De tanker vi havde gået med, var der stadig, men for faen’ vi var næsten i mål med materialet, så hvorfor ikke give det et skud, og se om vi kunne komme gennem nåleøjet og deltage i Løvens Hule. Og det endte jo med at være en meget god idé.

Udvalgt blandt 250

Og så var det bare at vente … og vente … og så vente lidt mere. Ved et tilfælde mødte vi én fra United Productions (link), der producerer Løvens Hule. Hun fortalte, at der var rekordhøjt 250(!) ansøgere til sæson IV, men at hun da godt kunne huske at have læst GOTABLEs ansøgning. Hun afslørede også, at de forventede at invitere 30 virksomheder ind til optagelserne, så vi turde ikke håbe på noget.

Der gik yderligere 14 dage, men så tikkede der en mail ind, der afslørede at vi var blevet udvalgt til at komme til optagelse på Løvens Hule. Hell yeah! Vi var selvfølgelig utroligt stolte over at være udvalgt blandt 250 ansøgere, da det er et kæmpe skulderklap og en klar validering af GOTABLEs forretningsidé, at vi på meget kort tid har kunnet komme igennem nåleøjet til Danmarks største tv-program om iværksætteri. På daværende tidspunkt havde GOTABLE kun været i luften i små 3 måneder.

60 sekunders duel

Men, og selvfølgelig er der et men, for der var en anden ansøger United Production vurderede mindede så meget om GOTABLE, at de ikke kunne vælge mellem os og den anden virksomhed. Hvordan klarer man sådan en hårknude? Det gør man da med en battle!

Det betød blandt andet at vores 120 sekunders pitch skulle skæres ned til 60 sekunder, og at vi ikke var garanteret tid med Løverne, men at de på baggrund af hver virksomheds pitch, skulle vælge den de ville høre mere om.

Ovenpå det twist skulle vi lige finde os selv, men så var vi også helt klar på udfordringen. Hvem mon den ukendte modstander var? Var det nogen, vi allerede kendte? Det ville tiden vise.

Forberedelsen

Vi vidste, at vi skulle battle mod en anden virksomhed, men vi vidste ikke hvem det var eller hvordan GOTABLE adskiller sig fra dem. Hvordan forbereder man sig lige på sådan en kamp? Efter noget tid valgte vi at fokusere 100% på den udfordring som restaurantgæster har, når de skal booke bord på en restaurant, det besvær som dagligt gennemgås af 180.000 restaurantgæster og hvordan GOTABLE skaber en win-win mellem restauranterne og deres gæster.

Vi valgte at bygge vores pitch op efter AIDA-modellen som ofte benyttes i reklamebranchen. Kort fortalt arbejder den med de fire begreber: ATTENTION, INTEREST, DESIRE og ACTION. Du kan finde hele vores pitch script her. Men strategien betød også en masse fravalg.

Med GOTABLE vil vi gerne følge FN’s verdensmål. Derfor samarbejder vi med udviklings- og nødhjælpsorganisationen ADRA Danmark, så der ved hvert bord der bookes gennem GOTABLE giver mad på bordet hos verdens fattigste familier. Den historie ville vi gerne have fortalt løverne, men tiden tillod det ikke.

Udover vores pitch, skulle vi også forberede visuelt materiale. United Productions har nogle klare retningslinjer for, hvordan de deltagende virksomheder må præsentere sig, blandt andet er alt elektronisk præsentationsmateriale ikke tilladt.

Det er også begrænset, hvad der stilles til rådighed af fysiske hjælpemidler. Så hvis vi ikke medbragte vores eget udstyr, så kunne vi kun vælge mellem 3 staffelier og 3 præsentationsborde i forskellige størrelser. Som noget nyt i Sæson IV var der dog åbnet op for at software-virksomheder GOTABLE kunne præsentere deres produkt for løverne på medbragte devices.

Vi valgte at producere 3 kvadratiske, der kunne placeres på United Productions staffelier. Skiltene skulle understøtte budskabet i vores pitch, samt uddybe de value propositions, der gør GOTABLE til en win-win for både restauranter og  gæster. Og så havde vi selvfølgelig vores 3 trumfer, der skulle imponere løverne.

Vi havde lånt de flotteste serveringsbrætter fra vores gode samarbejdsrestaurant, Marie Louise. Her skulle der ligge en smartphone med GOTABLE App, som vi til lejligheden havde udstyret med nogle ’nyåbnede’ restauranter: Buch’s Bøfhus, Jans JOMA , Mia’s Madhus, Peters Pizza og Christian’s Charma Café.

Det skulle give løverne mulighed for at opleve, hvordan man som restauranterne præsenteres fra ejernes synspunkt, samt at opleve hvor nemt gæster kan booke et bord på GOTABLE.

På brættet skulle der også ligge et pitch deck med alt baggrundsmateriale omkring virksomheden, forretningspotentialet, skalleringsplaner, historien om hvordan GOTABLE støtter FN’s verdensmål, budgetter, konkurrentanalyse og meget andet.

Hele molevitten skulle serveres for løverne efter vores pitch, og give dem en følelse af at de er på en lækker restaurant og får serveret deres livret. Vi var så klar og forlod ikke løvehulen uden en investering. Hvad kunne gå galt?

“The Twist”

Hvis det er godt, så er det sjældent let. Mindre end 48 timer før optagelserne fik vi et opkald fra United Productions; vores duellant havde meldt fra. Det betød, at vi nu alligevel ville få al tiden foran løverne for os selv, MEN det betød også at vi i stedet for 60 sekunder nu skulle pitche i 120 sekunder. Vi fik altså lige pludselig meget travlt!

Der skal dog mere til at slå os ud, så vi samlede tankerne og så det fra den positive side: Vi var blevet foræret yderligere 60 sekunder, og som de fleste nok er enige i, så er det lettere at ligge til end at trække fra.

Vi kunne altså tilføje alle de ting vi ellers var så ærgerlige over at skulle udelade, også selvom det ville gå ud over vores nattesøvn.

Læs hvordan det gik til optagelserne i del 2 af vores lille GOTABLE-føljeton.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *