Dansk mad er efterårsmad

Det danske køkken er i høj grad et efterårskøkken. Nyt nordisk eller gammelt dansk – råvarerne skal kunne findes i det ganske danske land. Det kalder altså på tre ting:

1: Lækre naturråvarer. 
I de danske skove er der et væld af spiselige svampe, som alle kan give noget helt særligt til en efterårsret. Det kan dog være risikabelt, hvis ikke man ved hvilke, der er spiselige, og hvilke der ikke er – det lover vi til gengæld at de ved på vores GOTABLE restauranter, så her kan du nyde det trygt.
Lidt samme historie kan fortælles om de danske bær. Slåen f.eks. er dårlige indtil første nattefrost, hvor frosten ændrer på smagen, så de pludseligt smager fantastisk. Det ved fuglene også, så det er om at være hurtig!

2: Traditionelle danske afgrøder.
Efterårstid og vintertid er rodfrugtstid. Gulerødder, rødbeder, pastinakker, roer og kartofler. Vi er alle vokset op med kartofler, og det slutter nok ikke foreløbigt. Og selvom det er noget af det mest danske man kan forestille sig, kom kartoflen først hertil efter man opdagede den nye verden, som var kartoflens hjemland indtil da.
Det har dog ændret sig siden, og i dag er kartoflen det mest danske af det danske. Når der har været afstemninger om Danmarks nationalret tidligere, har alle retterne typisk haft ét fællestræk: de serveres med sovs og kartofler. (Nej, ikke sauce. Det hedder sovs, når den er så tyk, at man kan gå på den.)

3: Kalorietungt kød eller andre erstatninger.

Vi danskere er et af verdens mest kødglade folk. Vinteren heroppe er kold, og det har været vigtigt at få noget sul på kroppen, så vi har kunnet holde varmen gennem de magre måneder. Til det formål har særligt fedt kød været vigtigt, hvorfor det danske køkken, ligesom i meget af Nordeuropa, været fokuseret på fedt kød, særligt svin og okse (hvis man altså havde råd).

Vores madvaner har dog ændret sig med tiden, og i dag lever mange af forskellige årsager enten helt eller delvist uden kød i hverdagen. Hvis det er din bet, så er Venchi måske stedet for dig, da de er helt og aldeles ikke bare vegetariske, men også veganske.

(4: øl i spandevis)

Jovist, det er ikke ligefrem et måltid, men er man til flydende rugbrød, er der nok en god grund til de. Vi har brygget øl på dansk jord i hvert fald i 3.000 år, da Egtvedpigen var begravet med øl i en krukke – og op gennem tiden har vi danskere skålet for vores guder i øl – altså indtil aserne blev erstattet med Jesus og øllet med altervin.

Helt erstattet blev øllet dog aldrig, og om man bare nyder en pilsner, eller går helt i detaljerne er der også altid muligheder her. Læs f.eks. om Bryggeriet Flakhaven, en GOTABLE restaurant, som vi har skrevet om her.

Dansk mad er efterårsmad, og efterårsmad nydes bedst i godt selskab – og måske på en af byens bedste restauranter?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *